Jordemoderkonsultation
Under graviditeten
En konsultation hos mig tager udgangspunkt i samtale om det, der fylder for dig. Der er afsat 60 min. til konsultationen, så der er god tid - også til dine spørgsmål. (Til sammenligning er der til en konsultation i det offentlige ofte kun afsat 20-30 min.)
Udover samtalen indeholder konsultationen også graviditetstjek. Du får målt dit blodtryk og laver en urinprøve, som bliver tjekket for, om der er tegn på bakterier, sukker og protein. Vi skal selvfølgelig også mærke på maven og høre babys hjertelyd (fra 20. uge).
En jordemoderkonsultation kan bookes som enkelt konsultation eller som et forløb. Anbefales som supplement til alm. jordemoderkonsultationer i hospitalsregi.
- Samtale med udgangspunkt i hvad du har behov for at tale om
- Måling af blodtryk
- Urinundersøgelse for bakterier, glukose og protein
- Udvendig undersøgelse (hvordan ligger barnet og skøn af barnets vægt)
- Hjertelyd